13. november 2025

En stærk dag med Demokrati Fitness for det fælles elevråd i Ringsted! 

Vi havde fornøjelsen af at træne 30 engagerede og energiske unge fra det fælles elevråd i Ringsted, i tæt samarbejde med UngRingsted – @Ringsted Kommunes ungdomsskole, som faciliterer elevdemokrati på tværs af kommunens skoler. 

De unge deltog i en Demokrati Fitness Camp, og det blev en dag fyldt med energi, refleksion og vigtige samtaler. 

Alle 30 deltagere bliver nu en del af UngRingsteds nye Demokratikorps. Et Demokratikorpset som skoler og kommunale initiativer fremover kan invitere til at facilitere demokratiske træninger. Det betyder, at de unge selv skal videreformidle Demokrati Fitness og hjælpe andre med at træne deres demokratimuskler! 

Campen viste endnu en gang, hvordan Demokrati Fitness kan skabe rammer for samtaler, som ellers kan være svære at tage hul på. De unge fik et trygt rum, hvor de kunne dele de sager, der optager dem og øve sig i at facilitere Demokrati Fitness for andre. 

Det var en divers gruppe, og det gjorde samtalerne endnu stærkere. Mange af deltagerne oplevede også små “aha-øjeblikke”, hvor de fik øje på deres egne demokratiske styrker og opdagede nye sider af sig selv i processen. 

Og det er netop det, Demokrati Fitness kan:
Skabe rum, hvor unge får mod og værktøjer til at deltage aktivt i hverdagsdemokratiet med kroppen, hovedet og hjertet. 

Tusind tak til UngRingsted og til alle de seje unge, der gjorde dagen helt særlig. Vi glæder os til at følge Demokratikorpset og se, hvordan de bringer Demokrati Fitness ud i Ringsted Kommune! 

 

Seneste nyheder

33 nye tyske Demokati Fitness Trænere er klar til at styrke demokratiet lokalt

33 nye tyske Demokati Fitness Trænere er klar til at styrke demokratiet lokalt

Skoledemokrati med stærkere muskler i Egedal

Skoledemokrati med stærkere muskler i Egedal

Valget er slut – men Demokrati Fitness fortsætter

Valget er slut – men Demokrati Fitness fortsætter

Træn dine Demokratimuskler op til kommunalvalget

Træn dine Demokratimuskler op til kommunalvalget

No results found.